1. Hybrid & el
  2. Plug-in Hybrid
  3. Fakta & FAQ om Plug-in Hybrid

PLUG-IN HYBRID SPØRGSMÅL & SVAR

Find svar på dine spørgsmål om plug-in hybrid. Vil du gerne vide mere om Toyota plug-in hybrid? Her på siden har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar, vi får om plug-in hybrid.
  • Hvad er rækkevidden i en plug-in hybrid?

    Hvor langt du kan køre på ren elkørsel i en plug-in hybrid afhænger blandt andet af bilens model og kørselsforhold. I de nyeste plug-in hybridbiler fra Toyota er rækkevidden helt op til 75 kilometer alene på det elektriske batteri.

    Når batteriet er afladet, skifter bilen automatisk til almindelig hybridkørsel, så du kan køre videre - helt uden, at du selv behøver at gøre noget.

  • Hvordan oplader man en plug-in hybrid?

    Du oplader en plug-in hybrid med det ladekabel, der følger med din Toyota Plug-in Hybrid. Opladningen foregår på samme måde, som du oplader en elbil.

    Du kan vælge at oplade din plug-in hybrid via en almindelig stikkontakt eller en ladestander, der kan findes enten offentligt eller installeres i hjemmet. Vi anbefaler, at du benytter en ladestander, da det sikrer en fuld opladning langt mere effektivt - på blot 5 timer.

    En plug-in hybrid genererer desuden også strøm under kørsel, når du bremser. Her oplades plug-in hybridbilens batteri på samme måde som en fuld hybridbil.

  • Oplader en plug-in hybrid sig selv?

    Plug-in hybridbiler oplades under kørsel når du bremser, ligesom du kender det fra en almindelig hybridbil.

    Med en plug-in hybrid kan du også oplade bilens batteri via et ladekabel. Det kan du gøre både via en almindelig stikkontakt eller en dedikeret ladestander. Du opnår dog en langt hurtigere opladning, når du benytter en ladestander. 

  • Er det dyrt at have en plug-in hybridbil?

    Med en plug-in hybridbil får du avanceret teknologi, som du ikke finder i en almindelig benzinbil.

    En plug-in hybrid kan derfor i nogle tilfælde være dyrere end en tilsvarende benzinbil, men til gengæld sparer du penge på en række andre områder.

    Du vil fx ofte spare penge på omkostninger til vedligeholdelse, og du betaler lavere skatter og afgifter.

    Dertil kommer de omkostninger du sparer på brændstof. Med en Toyota RAV4 Plug-in Hybrid kan du f.eks. køre helt op til 100 kilometer på en enkelt liter benzin, når bilen er fuldt opladt.

  • Er det dyrt at vedligeholde en plug-in hybrid?

    Nej, det er ikke dyrt at vedligeholde en plug-in hybrid – så kort kan det siges.

    Med en Toyota Plug-in Hybrid vil du normalt opleve lavere serviceomkostninger end en tilsvarende benzinbil.

    Derudover sparer du på udgifter til skatter, afgifter og brændstof.